Klimaloven skal snart opjusteres. I den anledninger holder Mellemfolkelig Samvirkes Center for Bæredygtig Finans en højaktuel konference om finanssektorens medansvar for at løse klimakrisen. Alle er velkomne.
Den danske finanssektor spiller en vigtig – og overset – rolle for den grønne omstilling. For at nå de klimapolitiske mål skal de fossile finansstrømme stoppes, og finanssektoren skal løfte et større ansvar for omstillingen. Det kræver politisk handling.
Derfor inviterer Mellemfolkeligt Samvirkes center for bæredygtig finans til konference 2. september på Christiansborg med førende eksperter, folkevalgte, grønne bevægelser og repræsentanter fra finanssektoren. Finans- og erhvervsordfører Lisbeth Bech-Nielsen (SF) byder velkommen. Lotte Folke, opinionsredaktør på Politiken, styrer os igennem tre paneldebatter, hvor vi skal diskutere, hvordan finanssektorens klimaindsats ser ud i dag, og hvordan politikerne kan skabe rammerne for fremtidens fossilfri finanssektor. Emma Holten holder konferencens keynote. Se desuden vedhæftede program, som løbende opdateres.
Konferencen foregår i Fællessalen på Christiansborg. Tilmeldinger sendes til keh@ms.dk og følger først til mølle-princippet.
Program:
13.00-13.10: Velkomst v. Finans- og erhvervsordfører Lisbeth Bech Nielsen
13.10-13.25: Keynote v. Emma Holten, foredragsholder og forfatter til ’Underskud’
13.30-14.05: Panel 1 - Finanssektoren og den fossilfri fremtid
Repræsentant fra Danske Bank
Anders Schelde, Chief Investement Officer i Akademiker Pension
Rasmus Bessing, Direktør i PFA
14.05-14.20: Pause
14.25-15.00: Panel 2 - Finanssektorens sorte bidrag til klimakrisen
Thomas Meinert, talsperson for Ansvarlig Fremtid
Jakob Vestergaard, Phd i International Økonomi og lektor på RUC
Inge Røpke, Professor Emerita i økologisk økonomi på Aalborg Universitet.
15.00-15.15: Keynote v. Tim Whyte, Generalsekretær i Mellemfolkeligt Samvirke
15.20-16.00: Panel 3: Politiske handlemuligheder – finanssektoren og Klimaloven
Panelet vil bestå af en række politikere fra diverse partier